Skøn villa med pragtfuld beliggenhed

Her er vores nye hjem, en arkitekttegnet villa fra 1958 med virkelig attraktiv beliggenhed i pænt og roligt kvarter ved konge- og dronningevejene.

Der er kort afstand til Roskildes smukke parker, det skønne havnemiljø, skole samt til byens gågademiljø.

Ejendommen har en flot byggestil - opført i røde sten med helvalmede gavle med rødt tegltag.

I ejendommen er garagen og redskabsrum integreret i bygningen.

En meget velholdt ejendom, som vi overtager 15. juni 2004. Vi har 14 dage til at rode og regere inden vi skal være ude af vores nuværende dejlige bolig.



Velkommen indenfor.

Boligen er på 165 kvm fordelt på stueetage og 1. sal. Den indeholder køkken med spiseplads, bryggers, spisestue og opholdsstue samt forældresoveværelse og et børneværelse samt toilet med karbad i stueplan.

Plantegning


En dejlig entre som byder velkommen. Der er adgang til 1. sal ad trappe. Ligefrem ligger stuen med adgang til have. Til venstre ligger køkken, til højre soveværelser og toilet med bad.


Flot og tidløst Roar køkken med spiseplads.


Fra køkkenet er der adgang til spisestue og bryggers med direkte adgang til lille sydvendt terasse.


Bad med toilet

Toilet med karbad.Der er et fantastisk flot terazzogulv i badeværelset og de originale hvide fliser på væggen. Toilettet er nyt, vandbesparende.




Stuerne

To dejlige lyse stuer en suite, adskilt af en skydedør.

Der er parketgulve i stuerne med heldækkende tæpper, som snart skal fjernes.


Store panoramavinduer mod den syd-vestvendte have


Kig fra spisestuen.


Soveværelse

Soveværelse med indbyggede skabe

Gulvet er tæppebeklædt parketgulv, som i stuerne.

Soveværelse og børneværelse i stuen ligger lige ved toilet og bad.


Ovenpå

1. salen indeholder en stor lys stue samt 2 gode børneværelser og et lille rum, der skal indrettes til et ekstra børneværelse. Desuden er der opbevaring i skunke og en stor "vinter/sommer" garderobe.


 

 

 

 

 

 

 

 

Hit Counter